Farver, typografier og billeder: Gavekort med dit unikke design
Gavekort udgør ikke blot en praktisk gave; de repræsenterer også en unik mulighed for at formidle din virksomheds karakter og brand til både nuværende og potentielle kunder. I denne artikel dykker vi ned i hvordan farver, typografier og billeder kan bruges i dit gavekort design.
Vores system giver dig friheden til at forme og tilpasse dine gavekort præcis som du ønsker det. Fra valg af farver, til typografiske detaljer og billedvalg; hvert aspekt af dit gavekort kan afspejle ikke kun den generelle stemning af din virksomhed, men både den vare det enkelte gavekort repræsenterer og din virksomheds unikke grafiske identitet.
Brug vores fleksible system til at skabe gavekort, der ikke blot opfylder, men overgår dine forventninger.
Hvordan vores system fungerer
Med vores system skal du ikke vælge mellem et antal standard-designs, men du kan skabe dit helt eget. I tråd med alt hvad du og din virksomhed repræsenterer:
- Du kan fuldstændig frit vælge skrifttyper og farver
- Dit logo skal naturligvis indgå.
- Du kan bruge billeder af dig selv, dit team, dine produkter eller dine lokaler.
Det visuelle aspekt af gavekortet er ikke blot en overfladisk tilføjelse; det er nøglen til at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem givere og modtagere.
Derfor bestemmer vi ikke hvordan dit gavekort skal se ud – det gør du.
- Brug A4-format
- Undgå større mørke områder, herunder mørke billeder
Årsagen til begge er hensynet til de kunder der ønsker at printe gavekortet ud. Alternative formater er svære eller umulige at håndtere. Og store mørke områder ser simpelt hen ikke godt ud ved udskrift på de fleste hjemme-printere.
Skridt-for-skridt guide til designprocessen
- Vi laver et udkast
I dialog og ud fra din hjemmeside eller andet materiale.
- Du kommenterer
Hvad kan du lide og hvad skal ændres?
- Klar til salg
Vi håndterer teknikken, du skal bare sælge dine gavekort.
I praksis har mange svært ved at beslutte hvordan deres gavekort skal se ud når alt er muligt.
Derfor er det første skridt ofte at vi laver et udkast ud fra din hjemmeside eller andet materiale du har i forvejen.
Når der er lavet et første udkast er det meget nemmere at komme med konkrete ønsker til rettelser. Det foregår i en helt gammeldags dialog med et menneske i hver ende.
Det tager normalt ikke lang tid at finde et layout og design som matcher dine ønsker.
Der er flere eksempler på gavekort designs på vores side med kommentarer fra kunderne.
Når den første skabelon er på plads kan du nemt oprette andre gavekort-typer med samme skabelon, men hvor f.eks. overskriften eller en beskrivelse er unik for hver gavekort type. Eller vi kan lave flere individuelle skabeloner, som er tilpasset hver gavekort type.
Mange bruger en skabelon, hvor kun værdien, overskriften og evt. beskrivelsen adskiller de forskellige typer af gavekort. Og selvfølgelig giver det mening at holde en rød tråd. Men det er også muligt at lave helt forskellige gavekort designs. Det kan både bruges til at underbygge den enkelte oplevelse – eller til f.eks. at tilpasse gavekortene til bestemte højtider.
Selv de nødvendige elementer – som gavekort-nummer, værdi og udløb – kan tilpasses dine konkrete ønsker til typografi, layout, farver osv.
Kort sagt er designet 100% dit eget.
Må vi ringe til dig?
Hvorfor design er afgørende for gavekort
Et gavekort bør være mere end bare et middel til en transaktion; det er en visuel fortælling, der begynder allerede før købet. En visuelt tiltalende gavekort-shop gør det nemt at sælge gavekortet, og det er det første skridt mod at skabe en positiv oplevelse både for den, der giver, og for den, der modtager.
For givere udgør gavekortets design en refleksion af deres indsigt og omsorg. Et smukt udformet gavekort signalerer ikke kun en særlig gave, men det afspejler også giverens opmærksomhed på detaljer og ønsket om at give en meningsfuld gaveoplevelse.
For modtagere udgør gavekortet en indledning til en spændende rejse. Et veludformet design skaber forventning og løfter om en unik oplevelse. Et gavekort er ikke blot en materiel gave; det er en invitation til at udforske og opleve.
Fleksibilitet, support og hjælp
Det kan være svært at finde ud af al den nødvendige teknik. Derfor sørger vi for alt det praktiske, så dine gavekort matcher dine ønsker, og din gavekort løsning bare virker.
Uden at du skal sætte dig ind i hvordan.
Vores system lader dig nemt selv oprette nye gavekorttyper ud fra de skabeloner der allerede er lavet. Så når du får en ny ide til et gavekort, kan du få det på din gavekort shop med det samme.
Små rettelser kan du også selv klare – en rettelse af overskriften, justering af prisen eller lign.
Du kan gøre gavekort aktive eller inaktive. Så hvis du f.eks. har gavekort der kun hører julen til, så sætter du dem blot inaktive efter jul – de ligger stadig i systemet, klar næste år.
Når du vil lave helt nye designs, eller justere på dine eksisterende, så tager du bare fat i os. Vi hjælper med det tekniske som en naturlig del af vores personlige service – også efter du er blevet kunde.
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om mulighederne.
Hjælp og support
Vi hjælper jer i gang
Vi hjælper med at implementere systemet på jeres hjemmeside, så I kan komme i gang med at sælge gavekort.
- Individuel tilpasning
- Design helt som I ønsker
- Personlig service
Vi hjælper med at designe både jeres gavekort-shop og selve gavekortene, så de passer sammen med jeres grafiske identitet.